Det sker i Holstebro Søndag 22 april 2018

Hvor: 
Aulum Bil Center, Farvervej 2, 7490 Aulum
Kategori: 
Messe & Handel
Event dato: 
Søndag 22 april 2018 kl (Heldags)

Facebook: Se på Facebook

Aulum Mandemesse

Mændene giver den igen fuld gas ..
Aldrig har der været så meget at se på …..
store spændende nyheder der igen rammer plet på mandes hjerte
Mændene kan glæde sig til lidt af hvert..
Søndag d. 22 april . bliver det igen for 7. gang mændenes tur til at være i centrum. Det sker når udstillingshallen og værkstedet hos Aulum Bil Center omdannes til 2 messehaller.
Uden for blive der også fyldt med masser af chrom og hestekræfter.
Besøger du Mandemessen besøger du også de ” Store Biler ”, Veteran Knallert klubben Aktiv, Dansk Veteran Bil klub, Amerikaner biler, Bredahl Transport , ” store traktorer ”, Veteranbussen Mecedes Bentz fra 1974 , Damgaard’s ”Blue Power Aulum ”, SOS Dansk Autohjælp Vestjylland samt duften fra vores mega grill med de ”store tykke ” og hanen med de kolde ” fadbamser” . Så hvis du skulle bliver du sulten, så kan du selvfølgelig købe grillpølser og fadbamser m.m. vi har tænkt på alt …
Indenfor Hal 1, kan enhver hankønsvæsen glæde sig i år at møde 3 smagsoplevelser hos fgl. Aulum Vinhandel, Hos Lise og Super Brugsen Videbæk. Her kan du bl.a. smage Rom ,Whisky, øl og rødvinen "why not" en Italiensk rødvin. Du får et spændende møde med Draken Team Karup - en forening for folk der interesserer sig for fly – specielt jagerfly og meget konkret for Flyvevåbnets nu pensionerede Draken fly, der var operative fra ca. 1970 – ultimo 1993. Foreningen passer 3 af flyene og satser meget på at holde dem alle 3 i tæt på flyvedygtig stand.
Få også styr på dine fritidsinteresser med Outdoor fra Vestjysk Jagt og Fritid , eller hvad siger du til at blive byens bedste handymann med udstyret fra Tømmergaarden Aulum XL-BYG de er helt klar til foråret med et kæmpe udvalg af varer til hus og have! Blandt andet et stort udvalg af flotte og funktionelle havemøbler i mange forskellige designs og materialer – og til meget konkurrencedygtige priser. På Mandemessen gives der messerabat -20% på de udstillede møbler fra Tømmergaarden.
Du kan også få dig en mandesnak med Niki Textiltryk og Aulum EL-service.
Med tøj fra ANNA.d. bliver du helt sikkert en lækker fyr. Bliv guidet på krop og sjæl af Helseklinikken og Hårtotten har produkterne til herrehud og skægpleje. Chilismagning hos BB Vintage der giver dig en rigtig oplevelse af Chili Klaus.
”Traditionen tro, vil ELscooterservive igen i år, være at finde på Mandemessen med en spændende nyhed . De har et stort udvalg af gode, pæne brugte elscootere med – sælges selvfølgelig med nye batterier og garanti på.
Indenfor Hal 2, Her finder du max udvalg af Racer-, Sports- , El-, Citycykler og store mountain biker fra Sørvad Cykler, som også holder et stort restsalg med knaldtilbud på alt deres cykeltøj. Maskincentrum A/S viser bl.a. hvordan du får byens flotteste græsplæne uden sved på panden. Du kan se en stor udstilling /demo af Kjeld’s dyre Model lastbiler og se på Model Flyver fra Spjald.
Lions Club, Aulum har dejlig kaffe på kanden og kage ” til løvepriser,
I dagens anledning kan du også gøre en god handel med Aulum Bil Center.
- Vi glæder os til 7. gang at sætte fokus på mændene, og vi har igen tænkt på alt , som kan friste dem. Så må de jo bevise, at de tør komme ud af busken og deltage, siger Anette Holmberg - Hårtotten, der er messearrangør sammen med Dan og Finn Eriksen Aulum Bil Center.
Der er reklameret meget for messen og blandt andet delt en stribe flyvers ud, så nu er de spændte på, om mændene tør tage fri og møde op på søndag.
- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra vores mandlige gæster, som ser det som en rigtig god idé at der også sker noget for dem. Vi synes, vi har fået styr på at udvikle messen, så nu glæder vi os til at give den fuld mandegas på søndag, siger Finn Eriksen og Anette Holmberg.
Selv om der måske går lidt drengerøv i den, så tager arrangørerne messen meget seriøst, da vi startede den første mandemesse, håbede vi at det kunne blive en tilbagevendende tradition i byen og det må vi sige er lykkedes.
Opbakningen fra byens handlende er i hvert fald været særdeles god.
- de er sprunget med på ideen lige med det samme, og det er selvfølgeligt dejligt, at folk bakker op, så vi har fuldt hus på alle kvadratmeter, siger Finn Eriksen.
Skulle mændene nu have svært ved at få udgangstilladelse, så må de godt tage fruen med, for messen er ikke helt lukket land for de mere feminine.
- Kvinderne er velkomne - for det er jo dem, der ofte tager beslutningerne, når det kommer til stykket. Men hun må finde sig i, at der er fokus på mændene, og at det måske bliver hende, der skal køre hjem med de smagsprøver, vi har, griner Anette Holmberg.
- Mændene er også velkomne til at tage deres børn eller børnebørn med, for vi har også sodavand. Vi satser på, at det bliver en super dag, siger Anette og Finn.
Arrangørerne lover at der vil være noget for alle aldersklasser at kigge på.
Og så er det gratis at kikke forbi ...
- Mænd kan godt lide, når noget er gratis, så vi har valgt at der er fri entre, siger hun.
Håber vi ses til en rigtig hyggelig søndag både inde- og udenfor og lad os håbe på lidt sol og sommer til dagen ☺
Kik ind på Facebook under Aulum Mandemesse og bliv medlem af gruppen og se de mange stemningsbilleder.