Det Sker i Byen

Facebook events

  • Se hvad der sker i byen
  • Opret egne begivenheder
  • Få dine events set af flere
  • Del & like og udbyg netværket
  • Bliv set på Facebook
Dette Event er Afviklet og overstået

Tenderloud holder releasekoncert


Det sker i Vejle Fredag 21 Januar 2022 kl. 20:00

TENDERLOUD er med sine eksplosive og intime koncerter blevet yndlinge i den alternative ørkenrocks undergrund. Især Uffe Bangs mørke og sexede sceneoptræden, som sender tak til senpunken, er efterhånden ikke nogen hemmelighed længere. En del af inspirationen kommer fra den amerikanske Denver-scene og den nyere, nordiske scene. Her finder Tenderloud en nerve, et åndsfællesskab og en suadade, som har stor indflydelse i de første år.
Efter mere end ét årtis fravær fra den danske og internationale scene står Tenderloud atter på toget og stempler ind med en kuffert med nye sange. Gennem de seneste to år har Tenderloud arbejdet med materialet til tredje fuldlængde studiealbum.
Kellermensch-forsangeren, Sebastian Wolff, har taget bandet kærligt under sine vinger og produceret den kommende udgivelse Ain't God Flying Low, ligesom bandet er blevet inviteret med som support på Kellermenschs eftertourné 2021.
Ulig de to foregående albummer, hvor sangene oftest tager afsæt i guitar, trommer og bas, er det nye materiale oftest blevet til i ildske sessions, hvor vokal og ord har styret instrumenteringen.
I musikken præsenteres vi for regnen og andre naturfænomener. For junkien og de elskende, for flagellanten og familiefaren. Og vi møder djævelen, som kommer, når man mindst venter det. Indsmigrende og behagesyg i jakkesæt og slips og blankpolerede, sorte sko.
Tak til jer, der fulgte med og som fortsat lytter. I er grunden til, vi er her igen.
Love, Tenderloud